Mit arbejde på rådhuset - Forslag til vedtagelse

Medlemsforslag om at afsøge mulighederne for bemandede nødovernatningstilbud til hjemløse i vintermånederne

 

Sagsfremstilling

 

Medlemsforslag

 

Det foreslås,

 

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og øvrige relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om at foretage en undersøgelse af, hvorledes det kan sikres, at der er et tilfredsstillende antal bemandede nødovernatningspladser målrettet hjemløse i vintermånederne, således at overnatning udenfor på gaden ikke skyldes mangel på kapacitet på kommunens eksisterende tilbud.

 

2. at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og øvrige relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om at foretage en undersøgelse af, hvorledes det kan sikres, at alle hjemløse på gaden forsynes med viden om, hvor de kan gå hen for at sove indendørs på et nødovernatningstilbud, og hvor der er ledige pladser.

 

3. at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og øvrige relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om at foretage en undersøgelse af, hvorledes det kan sikres, at flere udenlandske hjemløse på forsvarlig vis indrulles i Københavns Kommunes Transitprogram, således at et langt højere antal uregistrerede hjemløse migranter kan vende hjem til oprindelseslandet i trygge rammer, som det er set i Projekt Udenfors fokus: ”Den Gode Hjemrejse”.

(Stillet af Dansk Folkeparti)

 

Motivering

 

På baggrund af Projekt Udenfors årsberetning, udgivet i april 2018, og hjemløsebevillingers udløb ved årsskiftet , finder vi i Dansk Folkeparti anledning til at være på forkant med det stigende antal sovende hjemløse på gaden i vintermånederne. Der er et stigende antal hjemløse migranter, et stigende antal hjemløse kvinder og mindst 39 hjemløse børn under 18 år. På to år er antallet af udenlandske hjemløse steget fra 125 til 438 i årene 2015-17. 45 % af dem sov på gaden ved en natteoptælling en februar nat.

Nu er vinteren på vej, og det lægger et pres på kommunens overnatningstilbud. Men især bliver presset stort på de hjemløse, der ikke når at finde et sted at sove indendørs.

Det er klart, at ly og varme er en begyndelse til tryghed for den hjemløse. Men det er langt fra nok. Kontakt med andre mennesker er altafgørende, og vi mener derfor, at en værdig behandling af hjemløse ikke begrænser sig til en seng i vintermånederne, men også bør omfatte kontakt med kvalificeret personale. Personale, der er rustet til at tage hånd om ethvert individ – også dem med dobbeltdiagnoser såsom psykiske lidelser og stof- eller alkoholafhængighed.

Samtidig har der ofte været optaget, når en hjemløs har forsøgt at finde et sted at sove. Vi bør derfor fra politisk hold finde en løsning – eventuelt ved at se på kommunens eksisterende tilbud og øvrige lokaler til rådighed. Vi bemærker, at omkring 100 hjemløse uden lovligt ophold i Danmark, kommer til København hver måned. De optog næsten alle 126 akutovernatningspladser i København i vinteren 2016/17.

Kirkens Korshærs/Kompassets rapport fra 2017 belyser de mange uregistrerede udenlandske hjemløse, der efter en socialfaglig vurdering afvises på Københavns Kommunes tilbud og ikke kan visiteres til herbergspladser. Det er erfaringen, at de af dem med et misbrug eller ikke-akutte sundhedsproblemer hjemsendes til oprindelseslandet og kommer i behandling. Der er derfor flere grunde til, at hjemløse migranter bør hjælpes tilbage til deres oprindelsesland, hvor de ikke sidder fast i systemet, men hvor de har hjemme og derfor kan få den rette hjælp.

Vi ønsker derfor i Dansk Folkeparti at udvide kapaciteten på tilbud, der er en del af Københavns Kommunes Transitprogram, med henblik på en fremskyndet og fokuseret hjemsendelse af hjemløse migranter. Det estimeres, at der findes ca. 500 hjemløse migranter i København. I 2017 blev 27 hjulpet godt tilbage til deres hjemland via Projekt Udenfor. I Dansk Folkeparti vil vi sikre, at ingen efterlades i kulden eller mellem to stole. Det er uværdigt, usundt og utrygt.

Min tale til den kurdiske folkefest på Rådhuspladsen

Dansk Folkeparti har tradition for at bakke op om de kurdiske støtters årlige folkefest, hvor man, med rette, hylder de mange, der kæmper imod islamistiske kræfter i hjemlandet. Jeg holdt talen på Rådhuspladsen for et par hundreder venlige, velformulerede og dansktalende demokrater:

 

"Den irakiske del af Kurdistan skal snart til stemmeurnerne om kurdisk selvstændighed. For man har underkendt kurdisk historie. Man har undertrykt sproget. Man har taget det land tilbage, som man lovede blev jeres.

Der er ingen tvivl om, at det har været og fortsat er en hård kamp.

Der kan være tider, hvor det giver mening at være en del at et større fællesskab. Men der kan sandelig også være grunde til at bryde op. Politiske grunde. Utilgivelige grunde. Anfal. Halabja.

Men den stærke kurdiske tro på selvstændighed er ukuelig. Og det er jeg glad for at være med til at vise sammen med jer her i dag.

Mange har gjort kampen ekstra hård. Uanset om det var Hussein, Islamisk Stat... eller nationer, der løb fra deres løfte om at hjælpe. Fordi de havde svært ved at se helt klart, hvad der skete. Stormagterne gjorde intet, men fordømte de forfølgelser og fordrivelser og drab, som skete. Fordømmelse fjerner bare ikke forbandelsen. Det ændrer intet.

Men hvor nogle lande gør intet, der prøver I alt. Kampene blev kæmpet både med våben og med ord. Oprør. Alliancer – Men ofte, hvis ikke altid, brudte løfter.

Dansk Folkeparti bakker fuldt op om jeres kamp og jeres rettigheder. For national selvstændighed er retten til at beholde og skrive jeres egen historie – den som var, er og bliver.

Og netop jeres historier. Jeres heltesagn... kender vi. Men heltene er også jer.

For I holder håbet stærkt i hinanden.

Det mærker man tydeligt. Også i dag.

Jeg læste en interessant artikel om ”Det kurdiske spørgsmål” – altså spørgsmålet om kurdisk selvbestemmelse. Og jeg håber... Vi håber... At dét spørgsmål må blive et udråbstegn d. 25. september. For verden skal se, at I og jeres familier aldrig har glemt, hvad man lovede jer for knapt 100 år siden.

Når man læser om kurdisk historie, trængsler og fjender, så er det umuligt at finde et ordentligt og retfærdigt svar på, hvorfor det kurdiske folk skulle behandles sådan.

Løftet om amnesti er ikke nok. En føderal stat er ikke nok. Nej. Selvstændighed er heller ikke nok til at retfærdiggøre, hvad man har gjort mod det kurdiske folk. Intet kan ændre de umenneskelige forbrydelser. Men det er det eneste rigtige. Det er dén frihed, som jeres familier blev lovet for snart 100 år siden.

Med en kurdisk føderal stat har Irak haft 10 år til at vænne sig til tanken om kurdisk selvstændighed. I en tid, hvor man er nødt til at lytte til demokratiet. Uanset på hvilket kontinent. Og de kurdiske mænd og kvinder... soldater... som dagligt vier deres liv til at slå ned på udemokratiske uhyrer... de har min dybeste respekt.

Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke jer for jeres mod og opbakning til hjemlandet gennem generationer. Vi håber og tror på... at tiden er kommet. At nye vinde blæser d. 25. september.

Hav en rigtig god festdag. Jeg håber vi ses."

Mit arbejde på teaterscenen

Jeg har stået på teaterscenen aften efter aften og forsvaret mit synspunkt på flygtningeområdet. Faktisk var min optræden på scenen helt central for den reumertbelønnede forestilling "ROCKY", og synspunktet tilsyneladende helt uhørt blandt et velbesøgende venstreorienteret publikum. Jeg synes nu ikke, der er noget odiøst i det. Døm selv:

 

"Godaften

Jeg hedder Cheanne Nielsen. Måske har I hørt eller læst om mig. Måske ikke.

Men een ting er sikkert. Uanset hvad vi læser om hinanden, er det en meget lille del, vi dømmer hinanden på. Ikke mindst i politik. For sådan er det blevet. Det er overskrifterne, der bestemmer læserens indtryk. Og indtrykkets karakter, der afgør nyhedens levetid. Jeg holdt en tale på mit partis årsmøde for knapt 2 år siden. Den varede kun omkring 5 minutter. Den blev landskendt. 10 sekunder af den er desværre stadig aktuel idag. Og pressen fik... og tager stadig... alletiders chance for at fremstille en DFer som racist. Det er hende dér racisten. Det er hende, der slap for politianmeldelsen. Hun hader jo udlændinge. Det er hende, der siger, at udlændinge sviner, svindler, stjæler, voldtager og dræber. Ja, dem jeg talte om. Dem, vi har læst om. Da ikke hvem som helst. Men for nogle er det en selvfølge og helt naturligt at tro, at vi er racister på højrefløjen og vi slipper afsted med det på højrefløjen.

Men ofte er mange forargelser baseret på meget få udtalelser. Og i mit DF-land vidste alle, hvad jeg mente. Det var dem, jeg talte til. Det var ikke jer.

Men man fjernede altså konteksten i min tale i mediemøllen, og ja, så lød det, som om, at jeg har alt i hele verden imod udlændinge.

Jeg kunne vælge at følge min første indskydelse og sige: ”Det er jo fuldkommen idioti at tro, at jeg skulle mene dét. Men det vil jeg alligevel ikke. For jeg bebrejder ikke dem, der får den halve sandhed og ikke ønsker at sætte sig helt ind i en sag for at stilling til en avistekst eller et klip i en nyhedsudsendelse. Herregud, jeg læser da heller ikke alt om alle.

Alligevel satte det følelserne ud af kontrol og fik den beskidte mund på gled hos mange. Selv i den dannede teaterverden. Men I er jo tolerante. I er helt normale mennesker. Ligesom mig.

Nu vil jeg tage 5 minutter af jeres tid. Nu er det kun jer på venstrefløjen, jeg taler til.

Hvis det virkelig gjorde så ondt at høre den barske sandhed. Nemlig dén at der er udlændinge, der har gjort vores danskere fortræd. Så kunne I have spurgt mig, hvad jeg mente dengang. Eller var det for farligt? For risikabelt at få bekræftet foran øjnene på den brede befolkning, at jeg på min måde er lige så velfunderet som jer?

Politik er jo fyldt med følelser, ganske som forestillingen her. Ganske som i jeres verden. Og jeg har set nok ulykkelige skæbner, som ikke står til at redde. Slet ikke efter at flygtninge- og migrantdebatten udløste store besparelser på socialområdet.

Og det gør ondt på os alle – politiker eller ej.

Vi har menneskers skæbner i vores hænder i mange tilfælde. Ofte de ulykkelige af dem. Derfor er det ikke rart at høre, når en politiker som jeg selv foreslår at skære ned på hjælpen til udlændinge her i landet.

For dét at prioritere mellem menneskers skæbner, hvem kan li’ det? Så hvordan kan vi finde på det?

Fordi vi er nødt til det.

Omvendt spørger jeg også andre, hvordan de kan finde på at prioritere udenlandske skæbner over dem af danskernes. Jeg kan faktisk ikke se forskellen.

Og ja, nogle er flygtet fra krig. Og de havde måske et kærligt og trygt familieliv inden da. Men tager vi Albert fra gaden, der har levet sit liv i ensomhed og utryghed i årevis. Så har jeg svært ved at se, hvorfor vi skulle ophøre med at give ham, hvad vi kan. For i dét vi har meget få midler tilbage, så kan vi ikke hjælpe alle. 36 milliarder kroner har det kostet os på eet år at tage imod og sørge for mennesker, som ikke nødvendigvis har en helt naturlig tilknytning til Danmark. Faktisk langt fra. 36 milliarder. Dem synes jeg ærligt talt godt, at Albert kunne have fået del i i stedet.

Men her er vi splittede. Nogle er i Rockys hjørne og nogle i Creeds hjørne. Kampen er i gang. Ikke bare valgkampen, men også kampen med de svære valg, der skal tages. Dét opfatter nogle som underholdning, andre som en kamp på liv og død, og måske en hel tredje del som ren og skær forretning. For mig har det længe været tydeligt, hvordan I opfatter vores kamp. I hvert fald den del, som jeg har læst og hørt fra jer. Rocky portrætterer en meget voldsom vrede i stykket her. Og selvom jeg opfatter en del af det som en karikatur eller som en misforståelse af os på højrefløjen, så er vreden bestemt ikke til at misforstå, når netop overgreb, kriminalitet, begås af vores gæster. Vi bliver rasende. Og det håber jeg sandelig også, at I gør. Det manglede da bare. TV2 afslørede tolv-et-halvt tusind sigtelser af udlændinge på eet år. Tre fjerdedele af dem i vores fængsler. Det har jeg aldrig læst eller hørt jer tage afstand fra. Men betyder det, at I aldrig har følt vreden, bare fordi ingen har citeret jer for det? Det tror jeg faktisk ikke. Ej heller føler jeg had og frygt, som stykket spiller på.

Men jeg bliver indigneret af kollektiv fortielse. Selvfølgelig bliver I også vrede. Selvfølgelig er ingen af os racister, bare fordi vi bliver vrede på dem, der overrumpler vores land. Det er vores ret – vores pligt – at reagere kraftigt i hvert eneste tilfælde, hvor tilkomne hverken respekterer eller overholder vores lands normer og regler. Og netop vores normer og regler her i landet så jeg gerne, blev både håndhævet og respekteret i højere grad end hvad jeg oplever i min verden.

 

Jeg er folketingskandidat her i København. Og jeg beder jer ikke om at stemme på mig. Men jeg beder jer om at indse, at også min stemme bliver hørt derude. Jeg vil gerne høre jeres.

Vi ses derude. I kampen. Kom godt hjem."